NATUR-COACHING

PERSONLIG UDVIKLING I NATUREN

Er du nysgerrig på at opleve hvordan en coach-samtale i naturen kan give dig nye perspektiver, større bevidsthed og øget handlefrihed?

Naturcoaching giver dig et professionelt udviklingsrum, hvor vi arbejder med det, der er vigtigt for dig lige nu. Det kan være en livsovergang, en udfordring i dit liv eller arbejdsliv, et ønske om forandring eller en længsel efter at leve mere i overensstemmelse med dig selv.

Gennem en fagligt funderet coachingproces udforsker vi dine perspektiver, værdier, mønstre og muligheder. Målet er ikke, at jeg giver dig svarene, men at du går herfra med større bevidsthed, nye perspektiver og øget handlefrihed. Når bevidstheden vokser, bliver det lettere at tage ansvar for de valg, der former dit liv.

Samtalen foregår i en skov eller et andet naturområde, som vi aftaler på forhånd. Naturen danner rammen om coachingen, men bliver ofte også en aktiv del af processen – som et rum for fordybelse, en kilde til nye perspektiver og en inspiration, der kan åbne for indsigter, som kan være svære at få øje på i et traditionelt samtalerum.

Jeg guider dig gennem nysgerrige spørgsmål, refleksioner og øvelser. Vi kan blandt andet arbejde med dine værdier, drømme, beslutninger eller de overbevisninger, der begrænser dig, og undersøge, hvordan de kan udvikles til mere støttende overbevisninger, så du får bedre mulighed for at udfolde dit potentiale.

Min tilgang bygger på systemisk anerkendende coaching kombineret med naturcoaching. Som underviser på Naturcoachuddannelsen har jeg igen og igen oplevet, hvordan naturen åbner et særligt refleksions- og læringsrum, hvor indsigter forankres dybere end gennem samtale alene.

Hvornår giver naturcoaching mening?

Naturcoaching kan være en støtte, når du...

  • står ved en skillevej i livet eller arbejdslivet

  • længes efter større klarhed og retning

  • oplever, at du har mistet kontakten til dig selv

  • ønsker at træffe et vigtigt valg

  • vil leve mere i overensstemmelse med den, du er

  • ønsker et udviklingsrum, hvor refleksion, kroppen og naturen får plads

Du behøver ikke have et konkret problem. Det kan også være en fornemmelse af, at noget kalder på forandring.

Hvordan foregår en session?

Vi mødes i en skov eller et andet naturområde, som vi aftaler på forhånd, og bevæger os i et roligt tempo gennem naturen.

Coachingen er en målrettet og styret samtale, hvor vi arbejder med de temaer, spørgsmål eller mål, du kommer med. Undervejs guider jeg dig gennem spørgsmål, refleksioner og øvelser, der understøtter din proces. Naturen inddrages, når den kan bidrage til din udvikling.

Praktisk

Samtalerne foregår som udgangspunkt udendørs. Den præcise lokation aftaler vi sammen. Hvis vejret kalder på det, mødes vi i stedet foran pejsen i mit hyggelige lokale nær Fredensborg Slot.

Pris for en 2 timers session: 1.200 kr.

DET SIGER ANDRE

“Jeg havde en rigtig positiv oplevelse med NaturCoaching og gik derfra både bevæget, beriget og inspireret. Naturen blev en aktiv del af processen på en måde, der føltes både meningsfuld og overraskende givende.

Jeg oplevede sessionen som meget tryg. Mikkelines varme, omsorgsfulde og rolige tilgang gjorde, at jeg kunne læne mig ind i processen og bare være til stede. Kombinationen af kroppen, naturen og forskellige coachingmetoder gav mig nye perspektiver og fik mig til at tænke på andre måder, end jeg ville have gjort med en mere klassisk coachingtilgang.”

– Katinka, efter naturcoaching

“Det var en smuk og lærerig session og et tillidsfuldt rum med plads til det, der fyldte. Jeg oplevede Mikkeline som virkelig rolig og rar at tale med. Hun kunne møde alt det, der fyldte i mig og fandt en rolig, god balance. Af hjertet tak – jeg er meget taknemmelig og glad for oplevelsen.”

– Vivi, efter naturcoaching